Nyhedsbrev om hjerteenergi

By september 27, 2015Nemme meditations-øvelser

hjerteenergi meditation visualiseringDit hjerte banker for dig hele livet igennem. Det slår i forskellige rytmer. Lyt til det – lyt både til hjerteslagene og lyt til de følelser, som hjertet rummer. Der ligger en kærlig visdom gemt i dit hjerte.

Der er en sammenhæng mellem det fysiske hjerte – og det psykiske hjerte. Fx har forskere påvist, at et “broken hart” ikke kun er en psykisk tilstand. Der sker også en fysik ændring i hjertet. Det bliver lammet. Men vi kender det også fra andre sammenhænge. Har du ikke lagt mærke til, at dit hjerte slår hurtigere, når du fx er spændt, stresset eller urolig? Og modsat – slår i en rolig rytme, når du er glad og afslappet. Så via psykens energi-kanaler kan vi påvirke hjerterytmen. Det synes jeg, er ret tankevækkende. Derfor har jeg lavet denne lille visualiserings-øvelse, som kan styrke din hjerteenergi. Du kan med fordel lave den flere gange om ugen i en tid…

Først: Sæt dig et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Måske har du en yndlingskrog i din stue eller ude i naturen.
Derefter: Luk din øjne. Og læg så din højre hånd på brystkassen lige over dit hjerte. Forstil dig nu et gyldent, lysende hjerte. Sid blot stille og nyd lyset fra hjertet – måske ændrer det formen lidt eller vibrerer for dit indre blik. Det er kun et tegn på, at energien forplanter sig i din psyke og til dit hjerte.
Til sidst: Når du har siddet ca. 2 – 5 min er det tid til at vende tilbage. Ret opmærksomheden mod dine hænder. Lad nu dem begge hvile i skødet. Og mærk også dine fødder – hvordan de hviler på underlaget. Til sidst lytter du til lydene omkring dig. Du er nu klar til at åbne øjnene igen 🙂

Jeg ønsker dig dejlige dage med masser af god energi.
K
ærlig hilsen Daniela 

PS. Dette nyhedsbrev sendte jeg ud d. 27. september 2015.

Leave a Reply