Jeg søger personer, der vil være med til at teste brugen af telefon-konsultationer

By | Indlæg om kunstterapi | No Comments

kunstterapi-skype-mobil-konsultationJeg er ved at forske i, hvordan terapeuter kan tilbyde en god og givende kunstterapi på Skype eller via en telefonkonsultation. I den forbindelse søger jeg personer, der har lyst til at deltage. Måske er det noget for dig?

Du kommer til at arbejde med disse metoder fra kunstterapien: Tegning, collage og skriveterapi. Husk, at det ikke handler om at være god til at tegne eller skrive fejlfrit. Det er symbolerne i tegningerne eller teksten, som er vigtige. Så tegninger med tændstikmænd og tekster med stavefejl fungerer uden problemer som psykens talerør. Symbolerne i dine tegninger eller tekster åbner døre til dit indre dyb. Det får dig i kontakt med din personlige kraft og visdom. Den kontakt vil give dig indsigt i, hvordan du får løst dine problemer.

Projektet munder ud i en artikel. Alle, der deltager, vil blive 100% anonymiseret.

Du skal ikke bruge tid på at give feedback til mig. Det eneste du skal gøre er at booke en konsultation, som skal foregå på Skype eller telefon. Og så skal du have farver, papir, en blyant eller en kuglepen og en stak på 5-8 ugeblade/magasiner klar, når konsultationen starter.

Sidste frist for tilmelding: 28. februar 2017.

Normalt tager jeg 500,- for en kunstterapikonsultation. Som tak for at du vil deltage, får du konsultationerne til halv pris, som er 250,-

Skriv til mig på daniela@niende-etape.dk, hvis du gerne vil deltage. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til mit projekt.

Kærlig hilsen Daniela

Nyhedsbrev om livets gaver

By | Indlæg om psykens symboler, Nemme meditations-øvelser | No Comments

psykens symboler perler niende etapePerlen er gevinsten

Min datter og en af hendes veninder blev den anden dag optaget af at folde æsker i alle størrelse. Og da de samlede dem, kom der denne tankevækkende skulptur ud af det.

Skulpturen får mig til at tænke på, hvad min gamle og livskloge mormor engang sagde til mig: Livet har mange gaver til os – men de kommer ikke altid i den smukkeste indpakning. Og jeg vil tilføje: Og måske skal de pakkes ud i flere omgange, før vi får øje på gavens værdi.

Jeg synes, at perlen i den inderste lille æske trækker tråde til en østers – hvordan den indkapsler et sandkorn, så det ender med at blive en smuk perle. Vi har den samme evne i vores psyke – vi kan indkapsle svære oplevelser og transformere dem bid for bid, så de ender som perler. Og når vi samler dem i os, bliver de til en perlekrans af visdom, som vi kan bruge fremadrettet i vores liv.

Det er så givende for vores psyke, når vi tænker i billeder og symboler. Jeg oplever fx gang på gang, at mine visualiseringsøvelser og terapi-forløb er en kæmpe hjælp for mange mennesker.

Kærlig hilsen Daniela 🙂

Nyhedsbrev om hjerteenergi

By | Nemme meditations-øvelser | No Comments

hjerteenergi meditation visualiseringDit hjerte banker for dig hele livet igennem. Det slår i forskellige rytmer. Lyt til det – lyt både til hjerteslagene og lyt til de følelser, som hjertet rummer. Der ligger en kærlig visdom gemt i dit hjerte.

Der er en sammenhæng mellem det fysiske hjerte – og det psykiske hjerte. Fx har forskere påvist, at et “broken hart” ikke kun er en psykisk tilstand. Der sker også en fysik ændring i hjertet. Det bliver lammet. Men vi kender det også fra andre sammenhænge. Har du ikke lagt mærke til, at dit hjerte slår hurtigere, når du fx er spændt, stresset eller urolig? Og modsat – slår i en rolig rytme, når du er glad og afslappet. Så via psykens energi-kanaler kan vi påvirke hjerterytmen. Det synes jeg, er ret tankevækkende. Derfor har jeg lavet denne lille visualiserings-øvelse, som kan styrke din hjerteenergi. Du kan med fordel lave den flere gange om ugen i en tid…

Først: Sæt dig et sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Måske har du en yndlingskrog i din stue eller ude i naturen.
Derefter: Luk din øjne. Og læg så din højre hånd på brystkassen lige over dit hjerte. Forstil dig nu et gyldent, lysende hjerte. Sid blot stille og nyd lyset fra hjertet – måske ændrer det formen lidt eller vibrerer for dit indre blik. Det er kun et tegn på, at energien forplanter sig i din psyke og til dit hjerte.
Til sidst: Når du har siddet ca. 2 – 5 min er det tid til at vende tilbage. Ret opmærksomheden mod dine hænder. Lad nu dem begge hvile i skødet. Og mærk også dine fødder – hvordan de hviler på underlaget. Til sidst lytter du til lydene omkring dig. Du er nu klar til at åbne øjnene igen 🙂

Jeg ønsker dig dejlige dage med masser af god energi.
K
ærlig hilsen Daniela 

PS. Dette nyhedsbrev sendte jeg ud d. 27. september 2015.

I fuldmånens skær

By | Indlæg om psykens symboler | No Comments

måne_symbol_daniela_jordellSå varer det ikke længe, før månen igen er fuld. Har du prøvet at vandre i fuldmånens skær en sen aften? I et landskab som du også har vandret i om dagen? Er det ikke utroligt, hvor forskelligt de to landskaber fremtræder? Jeg tænker også, at der er sådan med vores indre psykiske landskab – at der er forskel på, hvad der træder frem i os alt efter den energi, vi er i.

Hvad vækker fuldmånen i os? Jeg har fået mange tilbagemeldinger gennem årene, hvor folk fortæller om søvnbesvær, mange drømme, rastløshed om natten og oplevelser af koks og kaos i dagtimerne lige op til fuldmåne. At der nærmest er en tilstand af at alt, hvad der kan gå galt – går galt. Systemer går ned. Mennesker er mere irritable. Og i nattelivet er der fart på – der festes løs og drifterne får løsere tøjler. Hvad skyldes det? En nyere teori går ud på, at der i menneskets hjerne er indbygget et måneur. Det er blevet udviklet langt tilbage i tiden, da vi levede mere i pagt med naturens kræfter. Når fuldmånen lyser, så overtager måneuret måske noget af styringen i psyken – hvilket får os over i en anden psykisk energi for en stund.

Symbolsk forbindes månen ofte med det irrationelle, usynlig vækst og fremgang, psykens dybere lag, skyggesiderne, ubegrundet frygt, mystisk forførelse og sælsomme forbindelser og kombinationer. Jeg tænker, at det er nogle af de sider af menneskelivet, som vi måske glemmer at give plads i vores travle hverdagsliv. Så kommer de frem i drømmene op til fuldmåne. Eller giver sig udslag i ubevidste handlinger eller natlig rastløshed. Så prøv at kigge op på fuldmånen næste gang den er fremme og mærk efter, hvad den vækker i dig. Eller prøv en månemeditation.

Kærlig hilsen Daniela

Hvad er spiritualitet?

By | Indlæg om positive bekræftelser, Indlæg om psykens symboler | No Comments

spiritualitet_niende_etapeSom jeg ser det, så er alle menneske spirituelle. Vi rummer alle en sjælelig, opbyggende kraft. Jeg tænker, at denne kraft er healende vibrationer, en form for universel kærlighedsenergi. Vibrationerne findes både i det enkelte menneske, men er også tilstede i naturen. Måske er det derfor, at vi har brug for at have planter og blomster i vores stuer…

Jeg har mange gange set, hvad det betyder at give plads til disse særlige, healende vibrationer. Så kommer der en anden bevidsthedstilstand. Fornemmelsen af fred og harmoni forplanter sig gennem psyke og krop. Vejret kan trækkes frit. Jeg oplever det som om, at jeg ånder i takt med universet som et levende, helt væsen. Og netop ved at opleve denne dybe samklang med verden, da kommer friheden. Jeg kan hvile i mig selv, som den, jeg er. Og intet andet.

At kunne hvile 100% i sig selv giver plads til, at livet leves med en omtanke og et hensyn, der rækker ud over os selv. Vi mærker, at vi er forbundne til livet – og vi mærker respekten for andre levende væsener. Det er for mig at være spirituel. Hvilke teknikker der lige anvendes, det er mindre væsentligt. Det vigtigste er, at vi udvider bevidstheden om os selv – for det er med den smukke gave i hånden, at vi vokser som helstøbte, kærlige mennesker.

Vil du prøve en af mine meditationsøvelser, så kig under kategorien Nemme meditationsøvelser.

Kærlig hilsen Daniela

Hjertets visdom

By | Indlæg om psykens symboler, Nemme meditations-øvelser | No Comments

meditationsøvelse_hjertets_visdomLivet kalder hele tiden på os med fx konkrete opgaver, udfordringer og tilbud. Hvis din bevidsthed er rettet meget ud mod verden, glemme du måske at mærke efter, hvordan du egentlig har det – om din krop og psyke er i balance.

Når du lytter intenst til dit indre, så kan du høre dit hjerte. Det er det sted i os, hvorfra de dybe, stærke og kærlige følelser udspringer. Ja, man kan sige, at hjerteenergien er en visdomskilde. Når du lytter til kilden, kan du hente inspiration og vejledning. Du finder også svar på, hvordan du kan give dig selv kærlig omsorg, så der er harmoni mellem din indre og ydre verden.

Hvorfor er det vigtigt, at du giver dig selv kærlig omsorg? Jeg tænker det sådan, at gennem kærligheden til dig selv kan du finde de steder i livet, hvor du mærker energi, får energi og kan give energi. Det vil forbinde dig til livets givende rytmer –  få dig ind i et nyt flow. Så finder du kraften til at forvandle dit liv.

At nå frem til hjertes visdomskilde kræver inderlighed og tålmodighed – at lade krop og tanker falder til ro, så hjertes stemme kan høres. Jeg har udformet denne lille visualiseringsøvelse, som jeg gerne vil dele med dig. Den kan hjælpe med at åbne døre i dit indre.

Læs vejledningen igennem før du laver øvelsen.

Først: Sæt dig ned på en stol. Sørg for at begge dine fodsåler hviler på gulvet. Og lad dine hænder hvile på lårene med håndfladerne opad. Du bestemmer selv, om du vil lave denne øvelse med åbne eller lukkede øjne. Sid stille et minut eller to før du går i gang med at visualisere.

Selve visualiseringen : Forestil dig, at du står foran havelågen til en gammel, frodig have. Du åbner lågen og følger den grusbelagte sti. Den snor sig rundt mellem bede og træer. Du mærker, at den fører dig ned i den bagerste del af haven. Her er der en bænk. Den sætter du dig på. Og nu hører du en rislen fra en lille bæk, der løber foran de små buske til højre for dig. Sid stille nogle minutter og mærk varmen fra solen, den lette brise mod din kind og bækkens rislen. Et åkandeblad kommer flydende. Der er en lille æske på bladet. Du rejser dig og samler æsken op. Du åbner nu æsken og ser et symbol. Det rummer et budskab fra dit hjerte. Du står stille og ser på det. Når du er klar, så lukker du æsken og sætter den forsigtigt tilbage på bladet. Du takker bladet for, at det bragte dig æsken. Stille og roligt vender du dig nu rundt og går tilbage til havelågen, som du lukker stille efter dig.

Til sidst: Hvis du vælger at have lukkede øjne, åbner du dem langsomt, når du er færdig med at visualisere.

Refleksion: Har du mulighed for det, så brug endelig lidt tid på at tænke over, hvilke budskaber symbolet rummer – hvilke beskeder det har med til dig fra dit hjerte. Måske dukker symbolet op i dine drømme. Måske møder du det i en film, en roman eller på en kunstudstilling. Du kan også prøve at tegne eller male det – eller skrive et lille digt om symbolet.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål.
Kærlig hilsen Daniela

Et PS. Hvis du kunne li´ mit indlæg, så tryk på hjertet øverst i indlægget.

Har du sat mange mål for fremtiden?

By | Indlæg om psykens symboler, Nemme meditations-øvelser | No Comments

livsvej_livsopgaver_niende_etapeJeg vil starte med at slå fast, at det selvfølgelig kan være rigtig godt at sætte sig mål – at gøre sig nogle tanker om, hvad man vil med sit liv. Mit indlæg handler om, at det kan overdrives – at man kan blive så resultat- og målorienteret, at man glemmer at give plads til det sjove, skæve og uforudsigelige – eventyret i livet. Og den tendens, synes jeg, er blevet forstærket de senere år. Måske er det en konsekvens af coachingbølgen… For coaching handler jo om at opstille mål, lægger planer og justere delmål, når planen møder virkeligheden. Det gode ved denne tankegang er, at vi mennesker har fået indsigt i den kraftfulde sammenhæng, der er mellem vores tanker og handlinger – at vi kan manifestere vores visioner, hvis vi holder fokus. Men jeg oplever også, at der er en bagside. Hvis vi sætter os mål hele tiden og bruger mange ressourcer på at nå dem, så er vi faktisk ikke særligt åbne for fremtiden. Målene kommer til at virke som et hegn langs livsvejen. Der bliver simpelthen lukket af til alle stikvejene, for nu at blive i metaforen. Jeg ved godt, at disse stikveje også kan kaldes vildveje og omveje – men de kaldes også genveje og margueritruter. Og har du ikke oplevet, at det netop var på en af disse ikke-planlagte veje, at du mødte kærligheden, en ny ven, fik en rigtig god ide eller andre uforudsete, men fantastiske oplevelser? Så min pointe er bare: Husk at lægge mærke til sidevejene i dit liv. Du kan aldrig vide, hvad der gemmer sig bag svinget… Nuet rummer jo som bekendt mange muligheder.

Illustrationen er opstået ved, at jeg har tegnet af fra et stykke af en klients tegning. Min klient tegnede hendes livsvej, som hun havde oplevet den i en skematisk form. Jeg synes, at illustrationen viser, at der netop er omveje, sideveje og sågar rundkørsler i vores liv. Og da min klient havde sat stikord på sidevejenes betydning, var der ikke en eneste af dem, som hun i dag ville undvære.

Har du har lyst til at tænke ud af boksen i forhold til dit liv? Jeg har sammensat et forløb, der kan give dig inspiration til din personlige livsvej. Du mødes med mig 2 gang á 2 timer. Prisen for forløbet er 1500,-. Du og jeg vil sammen undersøge, hvad der forhindrer flow i dit liv lige nu. Og sammen vil vi også udforske de muligheder, det kunne kan være givende for dig at gå videre med. Du kan booke et forløb hos mig på 5338 7357 eller ved at sende mig en mail. Jeg sender også gerne mere info om forløbet til dig.

Kærlig hilsen Daniela 🙂

Den bedste udgave af mig selv

By | Indlæg om positive bekræftelser | No Comments

personlighed_vækstJeg hører gang på gang vendingen: “Jeg vil være den bedste udgave af mig selv”. Og hvor kan jeg dog ikke forlige mig med den vending. Det er der især tre grunde til:

For det første ligger der understået den påstand i udsagnet, at vi mennesker kan opnå en bestemt form – at der er en endegyldig udgave af fx dig og af mig. En udgave som er perfekt – hverken mere eller mindre. Hermed gøres mennesket til en ting – et produkt der bare lige skal justeres lidt, så…

For det andet ligger der den holdning gemt i udsagnet, at det er forkert at fejle – at have fiasko. Det handler om at være bedst. Men er det i vores stræben efter at blive den bedste, at vi får kontakt med alle sider i vores personlighed? Og tør vi være nysgerrige og gå andre veje i livet, hvis målet er den bedste udgave?

For det tredje, hvem skal egentlig lige vurdere, hvad der er den bedste udgave? Kan vi selv vurdere det? Kan andre?

Hvad kunne man sige i stedet? Jeg har et forslag. Hvad med: “Jeg er i verden, som den jeg er lige nu – og jeg udvikler mig gennem det, jeg møder i livet og i mig selv”. Jeg tænker, at denne formulering kan give en mere afslappet holdning til livet – og det kan jo være nødvendigt fx i de situationer, hvor vi ønsker at mindske det pres, vi påfører os selv i jagten på det “perfekte liv”.

Kærlig hilsen Daniela

Ved du altid, hvorfor du siger nej eller ja?

By | Indlæg om psykens symboler | No Comments

Vi siger ja eller nej hele tiden. Konstant må vi lave tilvalg eller fravalg. Når vi arbejder, så vurderer vi fx vores arbejdsopgaver ud fra, hvad det er vigtigst at få gjort først. Når vi køber ind til aftensmad, så skal vi sørger for at vælge den næring, som vores krop behøver. Er vi så rationelle og fornuftige hele tiden? Får vi valgt det, der er bedste for os selv og helheden? Vel ikke hele tiden? Mange mennesker bukker under med stress. Og vores madvaner er måske ikke altid lige sunde… Og jeg kan nævne mange andre eksempler…

Indre_kritiker_niende_etapeNår vi vælger, bruger vi vores skelneevne, forstået som menneskets mentale evne til at kunne vurdere og opdele fx handlinger i kategorierne godt og dårligt. Så når vi skal træffe en beslutning, bruger vi vores skelneevne til at afveje, om vi skal sige ”ja” eller ”nej” til noget eller gøre noget bestemt. Det lyder meget nemt. Der er bare lige det lille men, at vores skelneevne bliver påvirket af mange lag i psyken. Ubevidste tanker, følelser, vaner og impulser blander sig, når vi står overfor at skulle træffe et valg eller få overblik over en situation. Der er noget i os, som kan lede os på afveje. Hvem kender ikke til at sige: ”Nu gør jeg aldrig det igen!” Og så går der 14 dage, og så kom man sørme til at gøre det igen.

Hvad kan vi gøre for at blive klogere på vores skelneevne? Et godt sted at starte er ved at give den indre kritiker et serviceeftersyn. Det er en vej til at blive mere bevidst om de ubevidste tankermønstre, følelser og erfaringer, som kan påvirke skelneevnen – og dermed hindrer én i at se klart i livets valgsituationer.

model_indre_kritikerDen indre kritiker er et symbol på den funktion i vores psyke, hvor vi kan forholde os kritiske og konstruktive til os selv – og det, vi møder i verden. Det er en del af vores overlevelsesevne, at vi kan det. Så derfor er det vigtigt at udvikle en sund skepsis – kunne sætte spørgsmålstegn ved det uforudsete eller det vante – se en sag fra to sider osv. Der, hvor det kan gå galt for os, er, når den indre kritiker bliver alt for negativ, destruktiv eller fornægtende. Eller omvendt, når den indre kritiker får os til at blive alt for positive, konstruktive og anerkendende. Den indre kritiker har således 2 sider – 2 yderpositioner – som jeg kalder den destruktive kritiker – og den overkonstruktive kritiker. Det er en kunst at forblive i balance mellem disse 2 yderpositioner. Vi kan alle ryge ud i mønstre, hvor vi kommer til at sige ja til for meget. Måske fordi vi føler os forpligtiget til det. Måske fordi vi ser potentialer i stort og småt. Måske fordi vi hungrer efter anerkendelse og ros. Modsat kan vi også komme ind i en ond cirkel, hvor vi siger nej hele tiden til ukendte muligheder og tilbud. Måske af angst for at dumme os. Måske fordi selvværdsfølelser blander sig. Måske pga gamle vaner. Det kan derfor ende med, at vi takker alt for meget nej til livets muligheder – eller omvendt – at vi nærmest siger ja til alt det, vi bliver tilbudt eller møder på vores vej. Selvfølgelig alt efter hvilken side af kritikeren, der trækker os på afveje.

Det er vidt forskelligt fra person til person, hvor meget den indre kritiker fylder. Føler du dig tit hæmmet, vil det helt sikkert give dig en masse at få et personligt terapiforløb. Ved hjælp af visualiserings-øvelser og dybdepsykologi kan du få konkrete billeder på, hvor meget din indre kritiker bestemmer over dine valg. Og du kan få fat i en anden kraft i dig selv – nemlig din vise dommer. Det er den side i dig, der kan bedømme situationer ud fra helheden. Din indre, kloge dommer samarbejder med din skelneevne – og får dermed din indre kritiker til at falde til ro.

Kontakt mig endelig, hvis du har spørgsmål – eller hvis du har lyst til at prøve et spirituelt terapiforløb hos mig.
Kærlig hilsen Daniela

Lille visualiseringssøvelse: Mærk din hjerte-energi og få ro på tankerne.

By | Nemme meditations-øvelser | No Comments

Denne øvelse er nem, og den tager ikke ret lang tid at lave. Til gengæld er effekten af den ret stor. Øvelsen kan laves alle vegne. Man meditere nemlig med åbne øjne. Så du kan lave øvelsen ved busstopstedet, under et møde eller i brusebadet om morgenen. Men nu til sagen – her kommer vejledningen:

billled_hjerte_meditationSæt dig godt til rette i en stol. Eller stil dig med let bøjede ben, hvis du ikke har mulighed for at sidde ned. Start først med at flytte din opmærksomhed til dine fodsåler. Mærk nu, hvordan der strømmer energi op til dine fødder fra underlaget. Jeg oplever det personligt som en blid varme, der kommer op fra jorden, gulvet, fortovet – eller hvor jeg nu lige er henne i verden. Andre oplever det som en snurren eller prikken i fødderne. Giv kroppen lov til at slappe lidt af. Sidder du i en stol, så læn dig en smule tilbage i stolen. Står du op, slap da af i armene og lad skuldrene falde ned. Sid eller stå sådan omkring ½ minut.

Det næste skridt handler om at flytte noget af opmærksomheden fra fødderne til dit hjerte. Det gør du ved at forestille dig, at du ånder ud og ind gennem dit hjerte. Træk vejret gennem hjerteregionen 3-5 gange. Hvis du har svært ved det, kan du fx forestille dig, at du har en ventil siddende ved hjertet, som luften strømmer ud og ind af i takt med, at du trækker vejret. Husk, at du samtidig skal holde lidt af din opmærksomhed ved dine fodsåler, mens du trækker vejret gennem hjertet. Når du har trukket vejret 3-5 gange, giver du igen dine fodsåler den fulde opmærksomhed i ca. ½ til 1 minuts tid. Så er du færdig med øvelsen. Tidsforbrug ca. 2-4 minutter.

Øvelsen hjælper dig med at finde det, du har på hjerte. Og den hjælper dig med at lytte med hjertet til det, andre har at sige. Der falder nemlig ro på tankerne, og følelserne strømmer friere og mere roligt, når man har lavet denne øvelse. Den kan derfor også bruges som en afstresningsøvelse, hvis du fx har haft en travl dag, hvor hjernen har kørt på højtryk.

Visualiserings-øvelsen virker bedre og bedre, jo mere sikker man bliver i at lave den. Så jeg ønsker dig en rigtig god oplevelse med øvelsen. Du må meget gerne skrive til mig, hvis du er i tvivl om noget i forhold til fremgangsmåden. Og tryk endelig på hjertet øverst, hvis du synes godt om mit indlæg.

Kærlig hilsen Daniela

PS. Min datter på 8 år har malet hjertet. Der er brugt masser af rød og lilla glimmer samt guldglimmer i midten.