Hvad er spiritualitet?

By | Indlæg om positive bekræftelser, Indlæg om psykens symboler | No Comments

spiritualitet_niende_etapeSom jeg ser det, så er alle menneske spirituelle. Vi rummer alle en sjælelig, opbyggende kraft. Jeg tænker, at denne kraft er healende vibrationer, en form for universel kærlighedsenergi. Vibrationerne findes både i det enkelte menneske, men er også tilstede i naturen. Måske er det derfor, at vi har brug for at have planter og blomster i vores stuer…

Jeg har mange gange set, hvad det betyder at give plads til disse særlige, healende vibrationer. Så kommer der en anden bevidsthedstilstand. Fornemmelsen af fred og harmoni forplanter sig gennem psyke og krop. Vejret kan trækkes frit. Jeg oplever det som om, at jeg ånder i takt med universet som et levende, helt væsen. Og netop ved at opleve denne dybe samklang med verden, da kommer friheden. Jeg kan hvile i mig selv, som den, jeg er. Og intet andet.

At kunne hvile 100% i sig selv giver plads til, at livet leves med en omtanke og et hensyn, der rækker ud over os selv. Vi mærker, at vi er forbundne til livet – og vi mærker respekten for andre levende væsener. Det er for mig at være spirituel. Hvilke teknikker der lige anvendes, det er mindre væsentligt. Det vigtigste er, at vi udvider bevidstheden om os selv – for det er med den smukke gave i hånden, at vi vokser som helstøbte, kærlige mennesker.

Vil du prøve en af mine meditationsøvelser, så kig under kategorien Nemme meditationsøvelser.

Kærlig hilsen Daniela

Den bedste udgave af mig selv

By | Indlæg om positive bekræftelser | No Comments

personlighed_vækstJeg hører gang på gang vendingen: “Jeg vil være den bedste udgave af mig selv”. Og hvor kan jeg dog ikke forlige mig med den vending. Det er der især tre grunde til:

For det første ligger der understået den påstand i udsagnet, at vi mennesker kan opnå en bestemt form – at der er en endegyldig udgave af fx dig og af mig. En udgave som er perfekt – hverken mere eller mindre. Hermed gøres mennesket til en ting – et produkt der bare lige skal justeres lidt, så…

For det andet ligger der den holdning gemt i udsagnet, at det er forkert at fejle – at have fiasko. Det handler om at være bedst. Men er det i vores stræben efter at blive den bedste, at vi får kontakt med alle sider i vores personlighed? Og tør vi være nysgerrige og gå andre veje i livet, hvis målet er den bedste udgave?

For det tredje, hvem skal egentlig lige vurdere, hvad der er den bedste udgave? Kan vi selv vurdere det? Kan andre?

Hvad kunne man sige i stedet? Jeg har et forslag. Hvad med: “Jeg er i verden, som den jeg er lige nu – og jeg udvikler mig gennem det, jeg møder i livet og i mig selv”. Jeg tænker, at denne formulering kan give en mere afslappet holdning til livet – og det kan jo være nødvendigt fx i de situationer, hvor vi ønsker at mindske det pres, vi påfører os selv i jagten på det “perfekte liv”.

Kærlig hilsen Daniela